vetturin
substantiv
BØYNINGen; vetturinen, vetturiner 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
vetturinen
ubestemt form flertall
vetturiner
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[veturi:´n]
ETYMOLOGI
fra italiensk vetturino 'kusk; vognutleier', trolig til vettura 'leievogn med fire hjul'
BETYDNING OG BRUK
2
om (eldre) italienske forhold
leid vogn med fire hjul
SITATER
-
saasom efter hans sigende veturinerne eller droscherne om søndagen og mandagen fare for dobbelt taxt, saa maa han alt afsted paa lørdag
-
en aften var han med vetturin kommen til en liden by