verd
substantiv
UTTALE[vær-d]
BETYDNING OG BRUK
3
litterært
(samling av) vesentlige, ønskelige, rette egenskaper som
gir eller bør gi noe(n) (høy) kvalitet og rang, (stor) betydning
| jf. gehalt
SITATER
-
[assessor Hans Jørgen Aall] er interessant, men føler kanskee sit værd lidt(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 195 (1842) Jørgen Moe)
-
manden agtes retfærdigen efter sit værd i vort folk
-
folkeeventyrets videnskabelige værd
-
alt fra ikveld har [giften] mistet sit værd
-
å, havde De så sandt fåt opladt øje for det, som gir livet værd
-
en vinding, som har vægt og værd
-
poetisk eller kunstnerisk værd
-
digterens ord er som mynt af ædelt metal; det beholder sit værd
-
formaa at skatte en kvindes hele værd(Alexander L. Kielland Novelletter 120 1879)
-
værdier har skiftende værd
UTTRYKK
la stå ved sitt verd
la (noe, særlig påstand, opplysning) gjelde for det som
det er, uten nærmere å ville prøve eller gå god for gyldigheten
-
hvorvidt du gav ham [Gud] tøfler på, se, det lar ved sit værd jeg stå