Det Norske Akademis Ordbok

velle

Likt stavede oppslagsord
velle 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvellet, vellet, velling
preteritum
vellet
perfektum partisipp
vellet
verbalsubstantiv
velling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ve`l:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt vella 'boble, sprudle, strømme'
BETYDNING OG BRUK
1 
om vann, væske
 sprudle, strømme rikt og kraftig (frem, opp, ut av noe)
EKSEMPLER
  • velle frem, opp, ut
  • en kraftig vannåre vellet opp av fjellet
SITATER
  • overført
     
    gjennem stærke kjæmpebryster vælded frem den varme kilde til mit eget stammeblod
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 465)
  • o, kunde alt mit hjerteblod jer læske som en helsens flod, det skulde vælde frem i flom
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 44)
  • jeg får heller ikke græde. Det vælder op og jeg kan ikke
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 160)
  • lad gråten vælde
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 53 1919)
  • en vellende kilde
     (Gabriel Scott Våren 207 1940)
2 
om sanseinntrykk, især om duft, lys, lyd
 strømme, bølge (rikt, fyldig, mektig)
 | jf. flomme
SITATER
  • den sydlige aften skulde til at vælde ud med al sin linde kjøling
     (Andreas Munch Billeder fra Nord og Syd 221 1849)
  • omkring mig vælder fra skogen et sagte evindeligt sus
     (Knut Hamsun Det vilde Kor 79 1904)
  • refleksivt, sjelden
     
    al snakken vældet sig ud i en graa lydbølge
     (Alf Harbitz Gjengjældelse 32 1908)
     | strømmet ut i, gled ut i
  • mørket … vældet nedover trappen fra kirkens aapne forhal
     (Sigrid Undset Jenny 9 1911)
  • [fra] Edinburghs mangfoldige taarn vældet de kimende toner
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 146 1915)
  • [ordene] vælder fra hans mund som kildesølvet dypt av jordens bund
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 79 1919)
  • den mørkegrå røyken som vellet opp mot himmelen
     (Bjarte Breiteig Surrogater LBK 2000)
3 
overført
 bre seg, fremtre, vise seg (plutselig) i rikdom og fylde
; flomme
; svulme
 | jf. lave
SITATER
  • nye livskilder vældede op
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 155)
  • det [er] som nyt liv vælder op i mig
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 297 1897)
  • [det tunge i hans sinn] vælded uafvendelig ud i handlinger
     (Peter Egge Hjærtet 119 1907)
  • [en] vældende yppighed
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 260)
  • der vældet op i hende en ny ømhet for ham
     (Sigrid Undset Kransen 147 1920)
  • glæde og kaathet veldet i hans vakre, myke røst
     (Sigrid Undset Husfrue 4 1921)
  • en vår av blomster vælder i mine rum
     (Arnulf Øverland Brød og vin 73 1924)
  • gråten vellet opp i ham
     (Thorvald Steen Kamelskyer LBK 2004)
  • jeg savnet å ha noe i meg som kunne velle fram
     (Vigdis Hjorth Snakk til meg 15 2010)