veier
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; veieren, veiere 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
veieren
ubestemt form flertall
veiere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[væi`ər]
BETYDNING OG BRUK
1
person som er beskikket, oppnevnt (av myndighet) til å
foreta offentlige veiinger
| jf. stadsveier
SITATER
-
[kjøpmann Weidemann] solgte … sin bygaard … og flyttede 1828 til Drammen, hvor han var bleven maaler, veier og vrager(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 351)
-
Peter Bentzen, der … som ugift var postmester, samt veier, maaler og vrager i Skien og med gode indtægter førte et muntert selskabeligt liv(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 374)