Det Norske Akademis Ordbok

varg

varg 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; vargen, varger
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
vargen
ubestemt form flertall
varger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[varg]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt vargr, grunnbetydning 'ulv; forbryter, fredløs person'
BETYDNING OG BRUK
arkaiserende
UTTRYKK
varg i veum
se veum
litterært eller dialektalt
 ulv
SITATER
  • varg? Det betyder jo ulv, det
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 25 1895)
  • [han hadde] været ude for vargen to gange
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 261 1903)
  • vargen blev aldrig mæt
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 82 1919)
  • der er meget varg paa Høilandsskogen iaar
     (Sigrid Undset Husfrue 97 1921)
  • vargen tuter
     (Aase Kristofersen Lommen skrek 14 1920)
  • kallens bringe, graa som varg
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 196)
  • jeg er slunken som en varg
     (Sigrid Undset Husfrue 165 1921)
  • lad os bryde alle broer af, slås som varger
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 151 1872)
  • [han var] mager som vargen
     (Kirsten Bergh Lorck sine 114 1945)
  • han hadde fangstet mat til rev og varg
     (Bente Pedersen Harpunsønnene LBK 2001)
  • [hun] holdt en fakkel foran kjeften på et svært beist av en varg
     (Erlend O. Nødtvedt Mordet på Henrik Ibsen 130 2021)
2.1 
overført
 person som er grådig, glupsk, vill etter noe
 | jf. ulv
SITAT
  • han [var] en varg efter veikjan i sin ungdom
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 147 1923)