Det Norske Akademis Ordbok

vanmakt

vanmakt 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk wanmacht; jf. norrønt vanmáttr
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 fysisk kraftløshet
SITAT
  • kvinne! du er løst fra din vanmakt
     (Luk 13,12; 2011: fra sykdommen din)
1.1 
bevisstløshet
; uvett
SITAT
2 
mest litterært
 maktesløshet
; det ikke å makte (å utføre noe, å hevde seg e.l.)
SITATER
  • salig den strid at være gjennembævet af stærkest higen under vanmagts kval
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 169)
  • vor vanmagt til modstand
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 266)
  • [Julian] kan ikke overvinde kvinder. Hvor jeg ækles ved denne vanmagtens dyd
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 185 1873)
  • en smaamand der hadde søkt deres bistand i sin vanmagt
     (Sigrid Undset Husfrue 484 1921)
  • Frankriges vanmagt i Europa
     (Gunnar Heiberg Pariserbreve 182 1900)
  • hundredårs savn og vanmagt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 121)
  • jeg [møtte] vanmakt og mismot
     (Jan Jakob Tønseth Prosten LBK 2013)