Det Norske Akademis Ordbok

vanekristendom

vanekristendom 
substantiv
BETYDNING OG BRUK
kristendom som skyldes (sløv) vane, tradisjon (og ikke overbevisning)
 | jf. vane, vanekristen
SITATER
  • alle stængsler for folkets åndsliv … fremfor alt vanekristendommens
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 98)
  • jeg sætter ikke vanekristendommen meget høit
     (Ronald Fangen Nogen unge mennesker 71 1929)
  • den samme blodløse vanekristendom slumrer i Scotts romaner, Manzonis hymner og forsvar for den katolske moral
     (Lorentz Eckhoff Adelsmannen 54 1938)