Det Norske Akademis Ordbok

vandringsmann

vandringsmann 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
person, særlig mann, går til fots, som er på vandring
; vandrer
SITATER
  • du Israels håp, du frelser i trengselstid, hvorfor er du som en fremmed i landet, en vandringsmann som bare stanser en natt?
     (Jer 14,8)
  • drik dig helse, vandringsmand! Der er kraft i brøndens vand
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II Tillæg 83)
  • det stille sorgens land, hvori jeg nu er vandringsmand
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 299)
  • en vildfaren vandringsmand
     (Gabriel Finne To Damer 151 1891)
  • en åndens vandringsmann var August Strindberg
     (Carl Nærup Ord for dagen 108 1929)
  • [han] varmet bouillon til de dødstrætte vandringsmænd
     (Øvre Richter Frich De knyttede næver 72-73 1911)
  • lykken for en vandringsmann kun består i et par gode sandaler
     (Jan Christopher Næss Jotapata LBK 2001)