Det Norske Akademis Ordbok

vaktsom

vaktsom 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvaktsomt, vaktsomme
nøytrum
vaktsomt
flertall
vaktsomme
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[va`ktsåm]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter tysk wachtsam; jf. vakt og suffikset -som
BETYDNING OG BRUK
1 
som holder skarpt utkikk (med) og er på vakt (mot)
; årvåken
SITATER
  • herre, vær vagtsom inatt; hertugen har visselig ondt isinde
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 120 1872)
  • [inne i stuen] kunde han, naar han var uhyre vagtsom, saa nogenlunde holde djævelen fra sig
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 284 1882)
  • vagtsom og vaaken som tiken skulde hun være over [barna]
     (Sigrid Undset Korset 203 1922)
  • en stadig og vaktsom gjest i de norske konsertsaler
     (Nationen 1939/43/3/6)
2 
om kroppsdel
 som er spent opptatt (med å iaktta, lytte, holde)
SITATER
  • jeg vil holde vagtsomt øje med dem
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 121 1874)
  • [en skjære] satte sig paa kvist med vagtsomt hoved
     (Jacob B. Bull Fonnaasfolket 29 1902)
  • i den tætte storskog kunde et vagtsomt øre fornemme tiurens hemmelighedsfulde klunk og sugen
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder II 299 1904)
  • den, der med vaktsomt øie følger menneskeslægtens færden paa jorden
     (Bernt Lie Mot Overmagt 176 1907)
  • den anden [labb] holder [reven] varsomt og vaktsomt over en død kraake
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn I 161 1917)
  • [hun] møtte vaktsomme øiekast
     (Peter Egge Hansine Solstad 56 1925)
  • ansiktet hans var vaktsomt med ett
     (Magnhild Haalke Syv år ved havet 69 1943)
3 
om egenskap
 skarp og våken
 | jf. aktpågivende
SITATER