Det Norske Akademis Ordbok

vakle

vakle 
verb
BØYNINGvaklet, vaklet, vakling
UTTALE[va`klə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk wackelen, tysk wackeln
BETYDNING OG BRUK
1 
om person eller dyr
 stå, gå ustøtt, svaiende (og være like ved å falle)
SITATER
  • berg dem som føres til døden, hold igjen dem som vakler mot retterstedet!
     (Ordsp 24,11)
  • [jeg] vaklede, svimled paa fjeldet
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 33)
  • da vakklede under mig knokkel og fod
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 372)
  • moderen vakler et skridt efter ham
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 83)
  • [hun sier] i det ægte Christiania-Backfischesprog [at] hun vakler ned paa skolen og vrikker sig hjem igjen
     (Amalie Pettersen Pettersens 28 1911)
  • han vaklet under det svære krucifiks som han bar i favnen
     (Sigrid Undset Kransen 333 1920)
  • [hun løp] vaklende ustøtt paa de skarpe strandstener
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 352 1925)
  • jentene med platåsko vaklet av gårde
     (Tove Nilsen Stygge hunders forening 116 2000)
  • han vaklet og skalv i bein og armer
     (Bertrand Besigye Svastikastjernen LBK 2004)
UTTRYKK
stå på vaklende føtter
overført
 stå i fare for å falle
; ha en usikker eksistens
1.1 
om byggverk e.l.
 være ustø (og holde på å falle ned, ramle sammen)
SITATER
  • du [Gud] lot landet skjelve og revne. Leg bruddene, for landet vakler
     (Sal 60,4)
  • templets tag og søjler vakler
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 339 1873)
  • den store bjerken nede paa jordet syntes at vakle
     (Sigrid Undset Kransen 331 1920)
1.2 
overført, om rike, herredømme, institusjon e.l.
 være utsatt for sterk påkjenning og truet med fall
 | jf. stå for fall
SITATER
  • se, dette rige – om end stolt og mægtigt det synes– vakler og står brat for fald
     (Henrik Ibsen Catilina 74 1875)
  • Sveriges stormagtsstilling begyndte at vakle
     (Francis Bull et al. Norsk litteraturhistorie II 270 1924)
  • det hellige tysk-romerske rike … var i virkeligheten et vaklende geopolitisk fenomen
     (Elsbeth Wessel Wien 43 1999)
  • [han tok] med seg ti treliters kartonger med rødvin for å støtte opp om hennes vaklende kafédrift
     (Jørgen Gunnerud Byen med det store hjertet LBK 2009)
1.3 
i adjektivisk presens partisipp
 
vaklende
 ustø
; vinglete
SITATER
  • vaklende trin
     (Carl Theodor Caspari Vildren 137 1905)
  • overført
     
    [det var] en vaklende theaterforestilling av en omreisende trup
     (Peter Egge Inde i Fjordene 337 1920)
  • et uhyre stort kors kom vaklende nedover, baaret midt i en flokk mænd i bodsdragter
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn I 69 1927)
  • han flytter et langbent, vaklende stativ rundt i stuen
     (Bjørg Vik Poplene på St. Hanshaugen 52 1992)
2 
overført, om oppfatning, tro, tanke e.l.
 være usikker, rådløs, ubesluttsom
; mangle fasthet
; tvile
SITATER
  • jeg stoler på Herren og vakler ikke
     (Sal 26,1)
  • du vakler, – vover ej at handle
     (Henrik Ibsen Catilina 63 1875)
  • vakler du alt i dit høje forsæt, Catilina?
     (Henrik Ibsen Catilina 120 1875)
  • modet vakler
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 238)
  • visse biomstændigheder, der gjøre theorien vaklende
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 189)
  • indfor den endelige avgjørelse – vaklet [han] i sin beslutning
     (Bernt Lie Mot Overmagt 158 1907)
  • den minste vakling og spillet vilde være tapt
     (Roald Amundsen et al. Gjennem luften til 88° nord 50 1925)
  • vor allerede vaklende barnetro
     (Francis Bull Studier og streiftog i norsk litteratur 12 1931)
     | sitat av Gerhard Gran
  • vaklende sinn
     (Magnhild Haalke Syv år ved havet 183 1943)
  • forbilder er en farlig ting, og jeg vakler mellom Strindberg og Gandhi, Marlene Dietrich og Frans av Assisi
     (Elin Brodin Skade 21 1994)