Det Norske Akademis Ordbok

vårs

vårs 
pronomen (personlig)
UTTALE[vårs]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
muligens utvidet form med genitivs-s av vår; jf. også våres
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
 oss
SITATER
  • baat, baat til Langvik Di – go baat – lita, let snække – de er to a vors te aa ro
     (Den Constitutionelle 05.11.1843/1/2 P.Chr. Asbjørnsen)
     | gjengivelse av vikamål
  • la’ vors se lidt paa portmoniksen
     (Sfinx Vi og Voreses 27 1899)
  • det er ikke min skyld heller, du. Det er hans som har skaft vors
     (Hans E. Kinck Vaarnætter 17 1901)
  • snart maa vi finne vors en anden soffa
     (Minda Ramm Valgaar 135 1909)
  • gratuler vors da
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden I,1 16)
  • [en som rår] med vors allesammen
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,2 45)
  • det er forskjellen paa vors to
     (Vilhelm Krag Baldevin 110 1925)
  • for nu er det vors som vil æde ribbensteg
     (Vilhelm Krag Baldevin 151 1925)
  • alt annet enn behagelig, det skal jeg si vors
     (Østlands-posten 03.10.1939/6)
  • dem tar aldri imot oss, sånn som vi er blitt. Det lukter ’ta vors!
     (Jens Bjørneboe Den onde hyrde 78 1960)
  • breve’ te grosserær’n har rørt vårs te tårær
     (Kjell Gundersen Emelie, fiskehandlerens datter LBK 1999)
  • muttern … sa at nå skulle vi kose vårs med kakao
     (Roy Jacobsen Vidunderbarn LBK 2009)