Det Norske Akademis Ordbok

våres

Likt stavede oppslagsord
våres 
determinativ (possessiv); tradisjonelt: eiendomspronomen
BØYNINGubøyelig
UTTALE[vå:`rəs]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
utvidet form med genitivs-s av vår; i enkelte tilfeller dansk form vores; jf. deres
BETYDNING OG BRUK
dialektalt, eieform til vi
 | jf. vår
SITATER
  • hans pande som vores er klar
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 310)
  • vi [hadde] grædt saa sterkt og saa længe, fordi vi i den lange tid skulle undvære vores Hjalmar
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1831−1847 37)
  • vores «kammerherre» … frøs vist forfærdeligt
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1831−1847 94)
  • skidt er det med musiken voresses
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 207)
  • vores [fjøs] er meget større
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 261 1879)
  • med Cathrine til kirkegaarden … hvor vores Regnald hviler
     (Halfdan Kjerulfs dagbøker for årene 1833, 1840, 1850, 1851 314)
  • jf. boktittelen
     
    Vi og Voreses
     (Sfinx 1899)
  • vores opgang er endda værre
     (Sigrid Undset Jenny 69 1911)
  • mamman vores ligger inde og sover middag hun
     (Sigrid Undset Vaaren 337 1914)
  • vi har jo tat han som vores egen jo
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,1 58)
  • den gamle heimen vaares [ligger] svart og øde
     (Knut Hamsun August I 87 1930)