Det Norske Akademis Ordbok

uvitende

uvitende 
adjektiv
UTTALE[u:`vit(ə)nə], [uvi:´t(ə)nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av vitende
BETYDNING OG BRUK
1 
som ikke er kjent (med sak, forhold e.l.)
SITATER
  • Lethington har planer …, jeg lod, som jeg var uvidende og tryg
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 242)
  • De behøver ikke at spille den uvidende ligeover for mig
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 55 1879)
  • kan jeg gøre mig selv uvidende om hvad der er sket?
     (Henrik Ibsen De unges forbund 193 1874)
  • den [personen] sladderen dreier seg om, vil forbli uvitende om den
     (Dag Solstad T. Singer 156 1999)
  • [han] sitter og tar seg en røyk … lykkelig uvitende om at han kommer til å fyre av et virkelig skudd fra revolveren sin
     (Kjersti Scheen Ingen applaus for morderen LBK 1996)
1.1 
som foretar seg noe uten å vite om det, uten å være seg noen hensikt bevisst
SITAT
  • sneen lægger sig uskyldig og uvidende over hans ansigt
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 47 1917)
2 
som mangler (allmenn)kunnskap
; uopplyst
SITATER
  • den uvidende hob
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 254 1873)
  • De er saa snil at lære mig uvidende fruentimmer
     (Bernt Lie Mot Overmagt 101 1907)
  • en fattig, uvitende, underkuet jordbruksbefolkning
     (Samtiden 1950/14)
  • en regelrett uvitende noksagt
     (Stig Sæterbakken Siamesisk 89 1997)
  • [innflytteren sees på som] en uvitende barbar
     (Espen Haavardsholm Mannen fra Jante LBK 1988)
2.1 
som mangler kunnskaper, er ukyndig (på et visst fagfelt)
EKSEMPEL
  • være grovt uvitende i botanikk
SITAT
  • Elvis var … en idiot i ordets opprinnelige forstand: en privatmann, en person uvitende om politikk
     (Kjetil Rolness Elvis Presley 118 1998)