Det Norske Akademis Ordbok

uverdig

uverdig 
adjektiv
UTTALE[uvæ´r-di], [u:`vær-di]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av verdig
BETYDNING OG BRUK
om person
 ikke (helt) verdig (til noe)
; (for) lavtstående, ubetydelig eller uskikket (til å være fortjent til noe eller til å sidestilles med eller knyttes til noe(n))
EKSEMPLER
  • være uverdig til en stilling
  • gjøre seg uverdig til noens vennskap
SITATER
  • jeg [Paulus] undertvinger mitt legeme og holder det i trældom, forat ikke jeg som preker for andre, selv skal finnes uverdig
     (1 Kor 9,27; 2011: selv skal komme til kort)
  • Olufs uværdige medbejler
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 347)
  • [la meg flytte inn] ikke som din hustru meer; dertil jeg uværdig er
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 519)
  • uværdige embedssøgere
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 289 1873)
  • med indirekte objekt
     
    løbet bort! Hun var mig altså dog fuldstændig uværdig
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 205 1877)
  • jeg tør ikke [be for deg]; jeg er for uværdig
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 171)
  • med indirekte objekt
     
    en sak som han fandt uværdig sin juridiske sakkyndighet
     (Kristian Elster d.y. Bonde Veirskjæg 7 1930)
  • uverdig er jeg, Herre kjær, å stå som lem i rikets hær
     (Norsk salmebok 691, Karl Ludvig Reichelt)
  • hans ungdoms og manddoms ærgjerrige drømme [ble] saa uværdig smaa
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 142)
  • også jeg uverdige [har] gjennom årene mottatt hundrevis av brev [fra beundrere]
     (Joachim Holst-Jensen Holst-Jensen ruller opp 126 1946)
  • Alf … fikk mental tarmslyng av å se henne legge armen rundt den ene kandidaten mer uverdig enn den andre
     (Jan Kjærstad Kongen av Europa LBK 2005)
om forhold, fremgangsmåte
 som ikke gir verdighet
; som ikke er (noe(n)) verdig
; beskjemmende, vanærende, upassende (for noe(n))
; som fratar (noen) verdigheten
EKSEMPEL
  • sosial elendighet som er uverdig for et kultursamfunn
SITATER
  • vi [må] kappe et uværdigt ledebaand, der ikke er andet end aandige lænker
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 484)
  • dette havde været uværdig fremgangsmåde mod to værgeløse kvindfolk
  • chikanøst og uverdig har man behandlet den gamle dikter i hans siste dager, og frenetisk trykker man ham til bryst når han er vel i graven
     (Jens Bjørneboe Kultur II 21)
  • det er noe udelikat og uverdig ved de biologiske fysiske behovene i motsetning til de kulturelle, som alkohol og kaffe og røyk
     (Trude Marstein Plutselig høre noen åpne en dør 51 2000)
  • hele forestillingen om Gud stammer fra orientalsk despotisme, og er frie mennesker uverdig
     (Johan Galtung Johan uten land 95 2000)
  • kvinnenes redsel for å bli «gamle jomfruer» har ført mange inn i uverdige kjønnsforbindelser
     (Liv Bliksrud Sigrid Undset 120 1997)