Det Norske Akademis Ordbok

uvørenhet

uvørenhet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; uvørenheten, uvørenheter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
uvørenheten
ubestemt form flertall
uvørenheter
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av uvøren med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være uvøren
; skjødesløshet
; uforsiktighet
SITATER
  • uvornhed
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 158 1858)
  • kongsmændenes uvørenhed, da de havde brudt ned og traadt paa alle hans akrer
     (Gustav Storm (oversetter) Kongesagaer (1900) 491)
1.1 
djervhet
; dristighet
SITAT
  • bruset og motet og uvorrenheten var ungdommens
     (Gabriel Scott Sommeren 219 1941)
1.2 
det å være uvøren
; dumdristighet
SITAT
2 
det å være uvøren, rufsete, uflidd
SITAT
  • det er kanskje en særlig norsk holdning, til og med, dette at en viss uvørenhet, en viss mangel på eleganse er et slags bevis for indre kvaliteter
     (Stig Sæterbakken Dirty Things LBK 2010)
3 
uvøren, hensynsløs eller uaktsom handling eller ytring
SITAT
  • at hugge friske træer til brænde, ansees nu som en stor uvorrenhed
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 117 1865)