Det Norske Akademis Ordbok

uttømmelse

uttømmelse 
substantiv
BØYNINGen; uttømmelsen, uttømmelser
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til uttømme, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 det å uttømme(s)
SITAT
  • Timon blev [for Shakespeare], sammen med Hamlet, Troilus og Lear, en befrielse, en uttømmelse; det har lettet å la menneskehateren – nei menneskehaterne rase
     (Lorentz Eckhoff William Shakespeare 44 1939)
2 
noe som er tømt ut
2.1 
noe (f.eks. mageinnhold, ekskrementer, urin) som er tømt ut av kroppen
SITATER
  • hans overordentlige appetit og fraadserie medførte overordentlige udtømmelser
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 133)
  • [bukken] stangede mig overende i min egen udtømmelse
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 23)