Det Norske Akademis Ordbok

utstiller

utstiller 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; utstilleren, utstillere
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
utstilleren
bestemt form entall
utstillere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[u:`tstiler]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av utstille og stille ut med suffikset -er
BETYDNING OG BRUK
person, firma som utstiller (især kunstverker)
SITATER
  • kunstkjender og udstiller
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,5 371)
  • en musikfest er [ikke] en udstilling. En udstiller er ejer af det han udstiller, men en komponist er, fra det øjeblik han har solgt sit værk til en forlægger, ikke mere ejer af det
     (Edvard Grieg Artikler og taler 169)
  • [Harald Sohlberg] var en sjelden utstiller
     (Dagbladet 1935/140/5/2)
  • Geddes … hadde valgt en annen vei enn alle de andre utstillere: hans rom var en avsløring av slummen, nøden, elendigheten i visse kvarterer
     (Lorentz Eckhoff En verden 55 1964)
  • det hadde allerede meldt seg over ti tusen utstillere
     (Richard Herrmann Victoria 165 1987)