Det Norske Akademis Ordbok

utskjære

utskjære 
verb
MODERAT BOKMÅLutskjæring
verbalsubstantiv
utskjæring
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
se også utskjæring
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet unntatt i adjektivisk perfektum partisipp og som verbalsubstantiv
 skjære ut (av et hele)
EKSEMPEL
  • et utskåret stykke kjøtt
SITATER
  • man udhamrede guldpladerne og udskar deraf traader
     (2 Mos 39,3 eldre oversettelse; 2011: skar det opp til tråd)
  • [mastene og deres rær syntes] skarpt mod himlens blaa udskaarne
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 463)
     | skarpskårne
  • den lille døren med den udskaarne ruden i
     (Herman Colditz Kjærka 13 1888)
     | med ruten i en åpning skåret ut i døren
2 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
utskåret
,
utskåren
 især om møbel
 skåret til, prydet med forsiringer
SITATER
  • hvad, hedning, du tænker at finde hos udskaarne billede værn?
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 213)
  • stolene var udskaarne
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 502)
  • et stort udskåret egetræs skrivebord
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 75 1896)
  • udskaarne møbler
     (Henrik Ibsen Samlede verker XI 408)
  • [hun] sitter på en stol med utskåret rygg og kjølig skinntrekk
     (Pål Gerhard Olsen Pinse LBK 2003)
3 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
utskåret
,
utskåren
 om sko, kjole e.l.
 utringet
EKSEMPLER
  • utskårne sko
  • en utskåret kjole
4 
sjøfart
 føre, stikke (og hale) (tau e.l.) ut
; skjære ut