Det Norske Akademis Ordbok

utpine

utpine 
verb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
foreldet
 pine ut
; presse (noe av noen) ved pinsler
2 
i (adjektivisk) perfektum partisipp
2.1 
svekket, avmagret, utslitt av kroppslige lidelser eller harde anstrengelser
2.2 
om nerver, sinn, samvittighet e.l.
 sterkt pint, plaget
; forpint
2.3 
om jord, gård e.l.
 utnyttet hensynsløst og derved forringet sterkt i verdi
; utarmet
4 
i adjektivisk presens partisipp
 som piner en ut
1 
foreldet
 pine ut
; presse (noe av noen) ved pinsler
SITAT
  • den er borte, hvis vidnesbyrd om Zaniernes uskyld maaskee udpines kunde
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 312)
2 
i (adjektivisk) perfektum partisipp
 
utpint
2.1 
svekket, avmagret, utslitt av kroppslige lidelser eller harde anstrengelser
SITATER
  • [han] døde af at blive udpiint af bøder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 219)
  • træt og sliten var hun naturligvis. Utpint og nervøs
     (Sigrid Undset Jenny 277 1911)
  • det utpinte bufeet
     (Sigrid Undset Korset 83 1922)
  • med klærne klistret av søle og blod til den utpinte kroppen
     (Nordahl Grieg Friheten 111 1945)
2.2 
om nerver, sinn, samvittighet e.l.
 sterkt pint, plaget
; forpint
SITATER
2.3 
om jord, gård e.l.
 utnyttet hensynsløst og derved forringet sterkt i verdi
; utarmet
SITATER
  • gården efterlodes udpint til sin sidste ævne
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 16)
  • byrdene i dette utpinte landet ville bli mer rettferdig fordelt
     (Bergljot Hobæk Haff Sigbrits bålferd LBK 1999)
3 
utbytte
SITAT
4 
i adjektivisk presens partisipp
 
utpinende
 som piner en ut
SITAT
  • et skjønt og rikt land [Frankrike], hvor man ikke behøver det utpinende slit, men hvor frugtbarheten vælder frem av sig selv
     (Sven Elvestad Aar og dag 158 1913)