utmattelse
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; utmattelsen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
utmattelsen
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1
det å være utmattet, overtrett
SITATER
-
en ung mand i rækken falder af udmattelse om på vejen
-
da segnede hun om i udmattelse og tomhed
-
jeg strekker armene det jeg makter, svimmel av utmattelse