Det Norske Akademis Ordbok

utlatelse

utlatelse 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen; utlatelsen, utlatelser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
utlatelsen
ubestemt form flertall
utlatelser
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til utlate, avledet med suffikset -else; jf. dansk udladelse
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 ytring
; uttalelse
SITATER
  • saadanne udladelser [som provoserte den katolske kirke] foraarsagede mange og langvarige stridigheder
     (Hans Nielsen Hauge Udtog af Kirke-Historien 167 1822)
  • [han har] paastaaet de omhandlede udladelser mortificeret
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,5 368)
     | jf. mortifisere
  • Cathrines noget ligefremme udladelser
     (Charlotte Koren Bevægede Tider 164 1880)
2 
foreldet
 utløp, utløsning (for følelse)
 | jf. utladning
SITATER
  • den kunstneriske gjengivelse virkede ikke blot som udladelse af stærke følelser
     (Chr. Collin Kunsten og Moralen 266 1894)
  • min urolige aand trængte en udladelse i det stille, daglige liv
     (Anna Munch Selsomme Ting 35 1897)