Det Norske Akademis Ordbok

utfordrende

utfordrende 
adjektiv
ETYMOLOGI
presens partisipp av utfordre
BETYDNING OG BRUK
1 
som er ment å skape strid og diskusjon
; provoserende
SITATER
  • [han] søgte ikke at dæmpe sine ord. Tvertimod laa der noget udfordrende i hans skarpe, klingende stemme
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 121)
  • [var] Erlends frænde hoven og utæskende, saa var husbonden paa sin blide, litt slaapne maate endda mere utfordrende
     (Sigrid Undset Korset 85 1922)
  • [han gikk] med noget næsten udfordrende i sin mine
     (Thomas Krag Ada Wilde 217 1896)
  • føre, hvad man måtte kalde et udfordrende liv
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 14)
  • det er bare åreforkalkede kjerringer som er imot EF, sier han utfordrende, og Georg barker ihop med ham
     (Pål Gerhard Olsen Manndomsprøven LBK 1997)
2 
seksuelt eggende
SITATER
  • han følte … hvordan hun maatte ta sig ut i andres øine – utfordrende og vergeløs
     (Sigrid Undset Vaaren 85 1914)
  • hun klædde sig utfordrende
     (Sigrid Undset Vaaren 249 1914)
  • [fotografiet viser] en slående vakker ung pike i brasiliansk karnevalsutstyr liggende på en sofa i en utfordrende stilling
     (Knut Faldbakken Alt hva hjertet begjærer LBK 1999)
3 
som er en utfordring
; krevende (og interessant)
EKSEMPEL
  • en utfordrende oppgave
SITAT
  • de [er] i en utfordrende situasjon hvor livet er satt litt på vent
     (Tønsbergs Blad 06.12.2017/22)