Det Norske Akademis Ordbok

utelukkende

utelukkende 
adverb
ETYMOLOGI
presens partisipp av utelukke; jf. tysk ausschliessend
BETYDNING OG BRUK
1 
bare
; kun
; ene og alene
SITATER
  • jeg trode, De havde færdedes sågodtsom udelukkende i kunstnerkredsene
     (Henrik Ibsen Gengangere 48 1881)
  • en sag, som udelukkende vedkommer aktionærerne
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 263)
  • [innholdet er] aldeles ikke fortrinsvis, end sige udelukkende akademisk
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 282)
  • [de krigførende] tar utelukkende hensyn til sig selv
     (Nationen 1939/225/3/1)
  • jeg er utelukkende beskjeftiget med min framtidige bok
     (Dag Solstad 16-07-41 LBK 2002)
  • hva er vitsen med å ha en aldeles førsteklasses vinkjeller dersom man utelukkende drikker mineralvann?
     (Arne Olav Brundtland Fortsatt gift med Gro LBK 2003)
2 
som adjektiv; litterært, sjelden
 som ikke gir plass for annet
; eneste
SITATER
  • den kunst, som han har gjort til sin hele og udelukkende opgave
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 287)
  • jf.
     
    du lader til at anse lille Carsten som din udelukkende eiendom
     (Alexander L. Kielland Fortuna 212 1884)
     | din og ingen annens