Det Norske Akademis Ordbok

utbryte

utbryte 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLutbrytning, utbryting
verbalsubstantiv
utbrytning, utbryting
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
i adjektivisk perfektum partisipp og som verbalsubstantiv
 bryte ut, løs (av, fra)
2 
mest i adjektivisk perfektum partisipp og som verbalsubstantiv
 bryte, sprenge, trenge seg ut
2.1 
overført
 melde seg ut
; ikke lenger stille seg solidarisk (med parti, forening, samfunn, samvirke e.l.)
; bryte ut
3 
om ufred, krise, sykdom, uvær e.l.
 begynne (plutselig og voldsomt)
; bryte ut
4 
(plutselig) si, ytre
; bryte ut
5 
foreldet
 plutselig gi uttrykk for følelser
; bryte ut
1 
i adjektivisk perfektum partisipp og som verbalsubstantiv
 bryte ut, løs (av, fra)
EKSEMPEL
  • utbrutt stein
SITAT
2 
mest i adjektivisk perfektum partisipp og som verbalsubstantiv
 bryte, sprenge, trenge seg ut
SITAT
2.1 
overført
 melde seg ut
; ikke lenger stille seg solidarisk (med parti, forening, samfunn, samvirke e.l.)
; bryte ut
EKSEMPEL
  • utbrutte partimedlemmer
3 
om ufred, krise, sykdom, uvær e.l.
 begynne (plutselig og voldsomt)
; bryte ut
EKSEMPEL
  • den nylig utbrutte influensaen
SITATER
  • her er jo udbrudt en ondartet rabies agitatoria
     (Henrik Ibsen De unges forbund 145 1874)
  • i tilfælde af en udbrydende krig
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 87)
  • oprøret er udbrudt!
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 247)
  • en saakaldt krisis skal efter sigende være udbrudt ved Kristiania Theater
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 281)
  • en voldsom panik utbrøt blandt passagererne da skibet støtte
     (Morgenbladet 1929/197/3/4)
4 
(plutselig) si, ytre
; bryte ut
SITATER
  • udbryd og raab, du, som ikke havde fødselssmerte!
     (Gal 4,27)
     | eldre oversettelse; 2011: bryt ut i jubel
  • Rita (udbrydende): «Du har oplevet noget på rejsen! Nægt det ikke!»
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 40 1895)
  • «hm», udbrød han endelig, «det var dog besynderligt»
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 472)
  • «det vil jeg si», skyndte hun sig at utbryte
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden V,2 73)
  • de hørte ham utbryte dette fortvilte: – Nei, nei
     (Dag Solstad T. Singer 5 1999)
  • i passiv
     
    rundt bordet utbrytes det jøss og gubbevaremegvæl og nåharjeghørtdetòg
     (Per Qvale Orvil 142 2020)
  • «Hæ?» utbryter jeg. «Hva i alle dager gjør du her?»
     (Tina Åmodt Den andre moren 313 2023)
5 
foreldet
 plutselig gi uttrykk for følelser
; bryte ut
EKSEMPEL
  • utbryte i latter, gråt
SITATER
  • forsamlingen udbryder i glade raab
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 69)
  • på teatrene spilles stykker, hvis … optrin faar publikum til at reise sig og utbryte i fædrelandssangen
     (Sven Elvestad Aar og dag 94 1913)