Det Norske Akademis Ordbok

utørken

utørken 
substantiv
ETYMOLOGI
første ledd ut
BETYDNING OG BRUK
bibelspråk, foreldet eller arkaiserende
 øde, avsidesliggende område
; ødemark
SITATER
  • de vandrede om i udørkener og fjeld og huler
     (Hebr 11,38; 2011: øde trakter)
  • [Antonius] gav sine midler til de fattige, og reiste hen i udørkenen
     (Hans Nielsen Hauge Udtog af Kirke-Historien 42 1822)
  • det kunde da ikke være Vorherres mening at begrave hende i denne utørken
     (Øvre Richter Frich Den røde taake 118 1914)
  • Gud … vil opholde mig i denne utørken
  • [Knut hadde] gått veien fra Alta til København for selv å snakke med ham [dvs. kongen]. Selvfølgelig ville han få snakke med kongen, en mann fra den ytterste utørken i hans langstrakte rike
     (Hans Kr. Eriksen Vandrere i grenseland 31 1973)