Det Norske Akademis Ordbok

utålmodig

utålmodig 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
jf. norrønt úþolinmóðr; se prefikset u-
BETYDNING OG BRUK
1 
ikke eller lite tålmodig
; urolig, misfornøyd over å måtte vente
SITATER
  • soldaterne er utålmodige; de ønsker at se dig og høre sin skæbne af din egen mund
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 217 1873)
  • jeg er utaalmodigere efter en samtale med Eders naade, end jeg som dreng var efter eventyr!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 226)
  • [han biet der med hesten,] tumlende det utaalmodige dyr
     (Sigrid Undset Korset 139 1922)
  • Jon Borges kusk gik utaalmodig frem og tilbage foran landhandlerens butikdør
     (Lys og Skygge 1908/nr. 6/23 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «Dødningeuhret»
  • soldatene gikk utålmodige rundt og ventet
     (Torill Thorstad Hauger Rødhudenes land LBK 1988)
2 
som er preget av, uttrykker manglende tålmodighet
; som ikke er tålmodig
; heftig
SITATER
  • en utålmodig bevægelse
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 67 1892)
  • der var en smertelig og utaalmodig klang i Smiths stemme
     (Amalie Skram Samlede Værker II 378)
  • korte og utaalmodige svar
     (Sigrid Undset Korset 207 1922)
  • når den tid nærmer sig, holder de [hundene] det utålmodigste og syndigste leven
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 385 1897)
  • hun står med hendene mot hoftene, en åpenbart utålmodig holdning
     (Peter Serck Anna Maria Harm LBK 2012)
  • jf.
     
    det var … en kapteinbevegelse som utkrystalliserte seg - et initiativ av menn i den utålmodige alder
     (Hans Fredrik Dahl Quisling (2012) 110)