Det Norske Akademis Ordbok

ustyrlig

ustyrlig 
adjektiv
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[usty:´rli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av styrlig
BETYDNING OG BRUK
1 
om person eller annet levende vesen, sinn, natur
 som ikke lar seg styre eller rå med
; uregjerlig
; vill
EKSEMPEL
  • ustyrlige unger
SITATER
  • oksene ble ustyrlige
     (2 Sam 6,6)
  • jeg gælder her i bygden for en vild, ustyrlig karl
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 57 1883)
  • du har endnu det samme ustyrlige sind, som fordum
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 52 1883)
  • du maler ustyrlig som munk i en celle
     (Hans E. Kinck Driftekaren 27 1908)
  • en ustyrlig person som bannet og sverget og førte seg usømmelig
     (Ole O. Moen USA LBK 2005)
2 
om følelse, trang e.l.
 som ikke er til å styre
; voldsom
; hemningsløs
SITATER
  • ustyrlige lidenskaber
     (Bjørnstjerne Bjørnson Gro-tid II 253)
  • intet griper en bra kar som hans egen dumhed og ustyrlighed
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 153)
  • jeg hadde en ustyrlig arbejdskraft
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 401)
  • et ustyrligt leven
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 90)
  • geråde i en ustyrlig vrede
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug V 1883)
     | fra forfatters fortale
  • hendes ustyrlige, vilde lidenskabelighed
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 69 1886)
  • den første aftens ustyrlige livlighed
     (Alexander L. Kielland Sne 11 1886)
  • som forsterkende adverb
     
    [det hadde] gjort hende saa ustyrlig glad
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 204 1886)
  • [han] dreves av sin ustyrlige nysgjærrighet
     (Knut Hamsun Segelfoss By I 228 1915)
  • jeg hadde sett undertrykte menneskers ustyrlige glede
     (Harald Skjønsberg På parti med Stalin? LBK 1990)