Det Norske Akademis Ordbok

unnseelse

unnseelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[u´nseəlsə], [unse:´əlsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til unnse, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
mest litterært
 det å være unnselig, sjenert, blyg
; generthet
; blyghet
SITATER
det å være pinlig berørt (av noe)
; det å være brydd pga. noe
SITATER
  • mit arbeidsliv, som du mig til undseelse kalder det, er for længe siden forbi
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 105)
  • forsamlingens forskrækkelse, forfjamselse, undseelse
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 253)
  • ingen undseelse; hvad kan De for det, som er hændt?
     (Henrik Ibsen De unges forbund 214 1874)