unnseelse
substantiv
UTTALE[u´nseəlsə], [unse:´əlsə]
BETYDNING OG BRUK
1
mest litterært
det å være unnselig, sjenert,
blyg
; generthet
; blyghet
SITATER
-
lykkesøgeriet har tabt undseelsen
-
jomfrulig undseelses snevre [grense]
2
det å være pinlig berørt (av noe)
; det å være brydd pga.
noe
SITATER
-
mit arbeidsliv, som du mig til undseelse kalder det, er for længe siden forbi(Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 105)
-
forsamlingens forskrækkelse, forfjamselse, undseelse
-
ingen undseelse; hvad kan De for det, som er hændt?