Det Norske Akademis Ordbok

umåtelig

umåtelig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLumåtelig
nøytrum
umåtelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[umå:´t(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk unmātelīk; jf. måtelig og norrønt úmátuliga (adverb)
BETYDNING OG BRUK
1 
som (særlig i omfang eller grad) går ut over det som mennesker kan måle eller overskue
; som (tilsynelatende) ikke har begrensning
; uendelig
SITATER
  • disse dages lykke er saa umaadelig som havet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Sigurd Slembe 133 1862)
  • substantivert
     
    han længtes efter at gjøre noget umådeligt
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 135)
  • substantivert
     
    verden stanser jo ikke for om vi stanser. Det umaadelige er foran os
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker IV 158)
  • et umåtelig tidsgap skiller oss fra disse hendelsene og skikkelsene
     (Erlend O. Nødtvedt Mordet på Henrik Ibsen 43 2021)
2 
usedvanlig stor, intens, kraftig e.l.
SITATER
  • [de] briste i en umaadelig latter
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 540)
     | voldsom, ubehersket
  • en stor, en umådelig flaske
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 59)
  • en umaadelig hunger
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 427)
  • autoriteternes umådelige dumhed
     (Henrik Ibsen En folkefiende 151 1882)
  • [dvergene] raadede over umaadelige skatte
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 143)
  • umådelige forråd
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 468 1873)
  • en bundløs umådelig gæld
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 38 1892)
  • et venligt ansigt under en umaadelig hat
     (Thomas Krag Ada Wilde 29 1896)
  • det tok en umaadelig tid
     (Bernt Lie Mot Overmagt 39 1907)
  • [hun] fortalte med umaadelig iver
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 69)
  • [avisartikkelen] vakte umaadelig opsigt
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 121)
  • en umåtelig og tung larm omgav ham [ved kvernen]
     (Knut Hamsun Samlede romaner III 129)
  • operetten gjorde umåtelig lykke
     (Nationen 1938/125/2/5)
  • et vindu mot vest der kveldsolen blir umåtelig stor og tung av disige drømmer
     (Terje Stigen Ved foten av kunnskapens tre LBK 1986)
  • i kveld møtes umåtelige krefter til endelig strid
     (Erlend O. Nødtvedt Mordet på Henrik Ibsen 236 2021)
2.1 
som adverb, ofte forsterkende
 overmåte
; uhyre
; svært
SITATER
  • vi holder så umådelig af dig, far!
     (Henrik Ibsen Vildanden 66 1884)
     | grenseløst, inderlig
  • en umaadeligt lang tynd pølse
     (Alexander L. Kielland Fortuna 171 1884)
  • en flate, umaatelig vid
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 168 1917)
  • det glæder mig umaadelig
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 104)
  • [han] var umåtelig stolt
     (Tidens Tegn 1938/191/4/5)
  • jeg kastet meg straks ut i en samtale som brått forekom meg å være umåtelig viktig
     (Espen Haavardsholm Store fri 181 1983)
  • jeg skulle holde et seminarinnlegg om det – for meg – umåtelig interessante temaet tysk barokkdiktning
     (Henning Hagerup Vinternotater 73 1998)
  • illustrasjonene er umåtelig vakre
     (Anne Sverdrup-Thygeson Skogen 8 2023)
3 
foreldet
 uten måtehold
; overdreven
SITATER
  • [i Stockholm] tilbragte han [presten Wulfsberg] nogle aar, hvorunder han ved umaadelig livsnydelse af flere slags ødelagde sin helbred
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 187)
  • [han har] paadraget sig sygdommen ved umaadelig nydelse af æbler
     (Morgenbladet 1853/267/2/4)
3.1 
om person
 som er uten måtehold, utøylet (i tilfredsstillelse av begjær, i nytelse e.l.)
SITATER
  • [i de siste dager skal menneskene være] ukjærlige, upålitelige, baktalende, umåtelige
     (2 Tim 3,3; 2011: ubeherskede)
  • i førstningen av deres samliv var [han] umåtelig
     (Bjørnstjerne Bjørnson På Guds veje 352 1889)
  • han blev gal og umaatelig efter hende
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 84 1917)