Det Norske Akademis Ordbok

uhørt

uhørt 
adjektiv
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av perfektum partisipp av høre
BETYDNING OG BRUK
1 
mest som adverb
 som ikke høres
; som ikke er blitt hørt
 | jf. usett
EKSEMPLER
  • hun kjøpte den nye platen med favorittbandet uhørt
     | uten å ha lyttet til den først
  • bli dømt uhørt
     | bli dømt uten at man har hatt anledning til å tale sin sak, forsvare seg
SITATER
  • nådigste kejser, lad mig ikke gå uhørt!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 297 1873)
     | ikke bønnhørt
  • [jeg] smyger opp døra og glir uhørt ned på golvet
     (Wenche-Britt Hagabakken Kjære Jonny Henriksen LBK 2008)
  • fagottene følger meg med en understemme helt ned i et uhørt mørke
     (Eivind Buene Enmannsorkester LBK 2010)
2 
som man ikke har hørt eller opplevd maken til (især med hensyn til grad eller omfang)
; helt usedvanlig (kraftig, stor, voldsom e.l.)
; utrolig
SITATER
  • hvor længe varer det med enden paa disse uhørte ting?
     (Dan 12,6; 2011: før alt dette underfulle får sin ende)
  • en præcision og fiinhed i udførelsen, for mig uhørt
     (Halfdan Kjerulfs dagbøker for årene 1833, 1840, 1850, 1851 87)
  • steg og kage [var] noget nyt og uhørt
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 119 1882)
  • den tid var det endnu uhørt, at en gårdgut kunde bejle til en af Aslaugs kår og stand
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 181)
  • noget så uhørt djærvt hadde hun ikke anet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 363)
  • nye giftstoffer av uhørt styrke
     (Verdens Gang 1948/355/1/3–4)
  • uhørte lidelser
     (Aftenposten 1949/439/5/4)
  • et helt nytt våpen med hittil uhørt skuddhastighet
     (Terje Stigen Krigen LBK 1989)
  • den syvende [av Beethovens symfonier] viste en uhørt rytmisk dristighet og voldsomhet
     (Dag Østerberg Brahms LBK 2003)
2.1 
som bryter med det (moralsk) akseptable (eller aksepterte)
; (som anses som) urimelig, forkastelig
; skamløs
; opprørende
EKSEMPLER
  • uhørte priser
  • en uhørt frekkhet, fornærmelse
  • uhørt oppførsel
  • dette er uhørt!
SITATER
  • o, hvad uhørt skændighed!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 82 1873)
  • sligt er dog uhørt af en så ung kvinde!
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 172 1879)
  • dette er det uhørteste, jeg endnu har oplevet, Katrine!
     (Henrik Ibsen Samlede verker IX 321)
  • noget uhørt, skrækkeligt forestod
     (Alexander L. Kielland Fortuna 248 1884)
  • der slumrer uhørte rædsler i ham
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 264)
  • et tilbakeskridt, et uhørt brud på utviklingen
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 340)
  • [en] uhørt nederdrægtighed
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 246)
  • en uhørt overvurdering av egne krefter
     (Nationen 1938/250/2/2)
  • en kaffedoktor i arbeidstiden, det er toppen av luksus, helt uhørt
     (Olav Angell Oslo ved midnatt LBK 1997)
  • hun forsto tidlig å utnytte sine kvinnelige attributter. Ikke minst på en sånn måte at det kunne gi uttelling for hennes uhørte sosiale ambisjoner
     (Jorun Thørring Tarantellen LBK 2007)
  • ei bok hadde fått meg til å gråte. Det var uhørt. Jeg skammet meg i lang tid etterpå
     (Gaute Heivoll Før jeg brenner ned 112 2010)