Det Norske Akademis Ordbok

uforvarende

uforvarende 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLubøyelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[u:`fårvar(ə)nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk unvorwarndes, grunnbetydning 'uten forutgående varsel'; jf. vare og prefikset u-
BETYDNING OG BRUK
1 
som skjer uten bevisst hensikt eller plan
; ufrivillig
; utilsiktet
SITATER
  • en manddraber, som slog sin næste ihjel uforvarende
     (5 Mos 4,42 eldre oversettelse; 2011: uten forsett)
  • ingen ting [er] saa godt for tandværk som en uforvarendes rigtig god kilevink
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 112)
  • jeg vilde værge for mig, og så hug jeg uforvarende til
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 88 1883)
  • du er ikke listig uden uforvarende
     (Jonas Lie Faste Forland 57 1899)
  • jeg kom saa rent uforvarendes til at gjøre [tømmerhaken] her om dagen
     (Hans Aanrud Fortællinger for barn II 257 1917)
  • traadde de uforvarende paa en maur?
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 211 1917)
  • idet piken forsøkte å ta geværet fra ham fordi hun også ville leke med det, trykket gutten uforvarende på avtrekkeren. Det var slett ikke med vilje, og han visste ikke engang at det var ladd
     (Finn Carling Gjensyn fra en fremtid LBK 1988)
2 
(helt) uventet
; overraskende (og plutselig)
SITATER
  • [det kom] så uforvarendes over mig
     (Henrik Ibsen En folkefiende 108 1882)
  • et uforvarende stød eller skub
     (Jonas Lie Faste Forland 3 1899)
  • jeg [gikk] uforvarende lige paa et hvidt dyr
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 17 1903)
  • han kommer uforvarende paa hende
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 107 1917)
  • dette navn [kom] altfor uforvarende over hende og satte hende i en bevægelse, som hun ikke kunde skjule
     (Rudolf Muus Paa jagt efter Blenda Svanholm 55 1919)