Det Norske Akademis Ordbok

ufortrøden

ufortrøden 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLufortrødent, ufortrødne
nøytrum
ufortrødent
flertall
ufortrødne
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[u:`fårtrød(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk unvordroten; jf. u- og fortryde
BETYDNING OG BRUK
som ikke lar seg forstyrre eller stanse
; utrettelig
; trutt
; frimodig
EKSEMPEL
  • arbeide ufortrødent videre
SITATER
  • vesle-Hans til skoven vandrer ufortrøden
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 176)
  • majoriteternes ufortrødne sagfører Cicero
     (Henrik Ibsen Catilina 7 1875)
  • jeg [Hjalmar Ekdal] arbejder ufortrødent på min opfindelse
     (Henrik Ibsen Vildanden 179 1884)
  • nordlændingen, landets første fisker, dets modigste, ufortrødneste sjømand
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 29)
  • lige ufortrøden sliter jeg dæksplankerne, op og ned
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 390 1897)
  • [haien] fulgte ufortrødent og lot sig ikke ryste av
     (Max Mauser En hai følger båten 139 1939)
  • kongen drog ufortrødent på nye krigertokt
     (Sissel Lange-Nielsen Guds død 41 1989)