fortryde
verb
MODERAT BOKMÅLfortrød, fortrudt, fortrydelse 
preteritum
fortrød
perfektum partisipp
fortrudt
verbalsubstantiv
fortrydelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[fårtry:´də]
ETYMOLOGI
dels dansk form fortryde, trolig avledet av eldre dansk tryde 'mangle, slippe opp, savne'; påvirket
av middelnedertysk vordrēten; dels (norsk) dialektalt fortryte, fortrjote, av samme opprinnelse,
men påvirket av tryte (jf. tilsvarende dansk form tryde)
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet
fremkalle ergrelse hos
; gjøre ergerlig
SITAT
-
ingen møje skal fortryde mig
1.1
foreldet eller dialektalt, mest sammen med på
bli ergerlig, fornærmet
; ta ille opp
SITATER
-
jeg er overbevist om, at De ei fortryder den ligefremhed … hvormed jeg afgiver disse yttringer(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 187 (1840) Jørgen Moe)
-
dialektaltMyre maatte ikke fortryte på det …, men hun vilde saa gjerne faa se regnskabet(Amalie Skram Samlede Værker II 453)
-
De må ikke fortryde på, at jeg kommer og henter Stockmann
-
dialektaltdu fortryter vel ikke paa at jeg ser indom dig og ho Barbro?
2
foreldet, med formelt subjekt
fremkalle anger hos
EKSEMPEL
-
det fortrød ham at han hadde gjort dette
2.1
nå sjelden, personlig
ønske ugjort, usagt
; angre
SITATER
-
han fortryder og angrer
-
lad Gud Herren være dommer over hvad med Francis hændtes, det du bittert har fortrudt!
-
[jeg vil ønske] at De aldrig maa komme til at fortryde dette(Alexander L. Kielland Garman og Worse (1899) 337)
-
[kapteinen sa] at han saa ofte havde fortrudt at være søemand
-
har du fortrudt alt, du har gjort, blir ej bedre dig budt
-
er jeg forskudt? Har du [Gud] fortrudt det, jeg har haft og slet forvaltet?
-
[hun] fortrød i sin ungdom at ha tat en mand paa sætt og vis under sin egen herkomst
UTTRYKK
fortryde på noe
muntlig
angre på noe
-
hvis ikke herren vilde fortryde paa det, vilde jeg gjerne give et raad(Camilla Collets Skrifter II 243)
-
du faaer nu rigtig ikke fortryde paa, Kari, at vi have gjæstet sæteren din idag