Det Norske Akademis Ordbok

uforskammethet

uforskammethet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; uforskammetheten, uforskammetheter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
uforskammetheten
ubestemt form flertall
uforskammetheter
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av uforskammet med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være uforskammet
; frekkhet
SITATER
  • det var oprørende at see den uforskammethed, hvormed tjeneren behandlede sin herre
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv 39)
  • du har … dit latin og din uforskammethed at takke for dit laud
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv 129)
  • Morgenbladet voxer i omfang og uforskammethed
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1831–1847 102)
  • hvilken barbarisk uforskammethed!
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 266 1873)
  • hun hadde til og med den uforskammethed at forske i hans åsyn
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VI 153)
  • han saa hen paa hende med den mønstrende uforskammethed
     (Jonas Lie Gaa paa! 182 1882)
     | nærgående frekkhet
  • ugenert uforskammethed
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 177)
  • slig uforskammethed i mit eget hus
     (Asta Graah Bolander Folk 93 1890)
  • [billedhuggeren Bertel] Thorvaldsen behandlet kongen «med utsøkt uforskammethet»
     (Lars Roar Langslet Christian Frederik II 52 1999)
2 
uforskammet handling, påfunn eller ytring
EKSEMPEL
  • si uforskammetheter
SITATER