Det Norske Akademis Ordbok

uforfalsket

uforfalsket 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLuforfalskede
flertall
uforfalskede
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av perfektum partisipp av forfalske
BETYDNING OG BRUK
1 
ikke forfalsket eller imitert
; ekte
SITATER
1.1 
opprinnelig
; autentisk
EKSEMPEL
  • hun bevarte sin barnetro ren og uforfalsket
SITATER
  • jeg holder fast ved den uforfalskede lære
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 107 1873)
  • han holdt sig til den rene, uforfalskede skrift
     (Amalie Skram Samlede Værker II 525)
  • denne bryllupsfest [var] uforfalsket kinesisk
     (A-magasinet 24.02.1927/11)
  • da Peder gikk ned leideren, hørte han under sig [noen snakke] på uforfalsket dialekt fra hans egen hjemby
     (Jens Bjørneboe Under en hårdere himmel 23 1957)
  • hun slo over i ren og uforfalsket nordlandsk
     (Harald Skjønsberg I det mørke lyset 13 1987)
2 
om person, følelse, følelsesytring e.l.
 naturlig
; uaffektert
SITATER
  • [Lear] ser Edgar i hans forrevne filler, da kjenner han det ekte, uforfalskede menneske
     (Lorentz Eckhoff William Shakespeare 34 1939)
  • hans innstilling til visen [er] den samme ekte, uforfalskede som før
     (Nationen 1940/36/3/3)
  • han [virket] som et uforfalsket mannfolk som gjerne ville tekkes kvinnen
     (Erna Holmboe Bang Det hendte i Paris 100 1951)
2.1 
hjertelig følt eller ment
; oppriktig
SITATER
  • det uforfalskede bifald, som mangestemmigt fulgte, trøstede hende snart
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 97)
  • han uttrykte sin uforfalskede kjærlighet til henne
     (Dag Solstad Roman 1987 392 1987)
  • gleden hans over å se meg var ren og uforfalsket
     (Chris Tvedt Dødens sirkel LBK 2010)