Det Norske Akademis Ordbok

udåd

udåd 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet med prefikset u- av dåd
BETYDNING OG BRUK
ugjerning
; skjenselsdåd
SITATER
  • «… vel har jeg læst adskillig udaad skulde være begaaet af ham [dvs. Hans Nielsen Hauge] eller hans tilhængere; med ved at erkyndige mig derom …, har jeg erfaret, at fortællingerne derom ere blevne særdeles afvigende fra det virkelig passerede»
     (Hans Nielsen Hauge Beskrivelse over Hans Nielsen Hauges Reiser, vigtigste Hendelser og Tildragelser 65 1816)
     | referat av uttalelse av biskop Peder Olivarius Bugge
  • den værste udåd, nogen mand kan øve, har du her påsagt min fader!
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 64)
  • sit lønlige væsen bar han skjult for alles øine – som en misdæder, der dølger sin udaad
     (Bernt Lie Mot Overmagt 210 1907)
  • min demon hadde drevet meg til ny udåd
     (Terje Stigen Monolitten 14 1988)
  • sorgen over udåden [kunne] begynne
     (Sissel Lie Svart due 57 1997)
  • det er fire selvmordsbombere som står bak udåden
     (Nazneen Khan-Østrem Min hellige krig 266 2005)
  • den feige udåden, som han betraktet som en tilstedelig hevnaksjon fra ungkommunistenes side
     (Per Qvale Trabant 237 2013)