Det Norske Akademis Ordbok

udyktighet

udyktighet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; udyktigheten, udyktigheter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
udyktigheten
ubestemt form flertall
udyktigheter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[udy´ktihet]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av udyktig med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være udyktig
; uførhet
 | jf. arbeidsudyktighet
2 
det å være udyktig
; manglende dyktighet
; udugelighet
; evneløshet
SITATER
  • tynges under følelsen af sin egen udygtighed
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 150 1873)
  • med overgang til kollektiv personbetydning
     
    os er det som udplyndres af udygtigheden og uordentligheden og slapheden
     (Henrik Ibsen Samlede verker VIII 390)
  • selskapets absolutte udygtighet til at opføre dette storartede tableau
     (Rudolf Muus Kristiania forstadsscener og deres skuespillere 60 1924)
  • udygtigheden til at være kjøbmand
     (Nordahl Rolfsen Da jeg var Gut 146 1888)
  • udyktighet i tjenesten blev straffet
     (Jens Bjørneboe Under en hårdere himmel 120 1957)
  • en affektbetont debatt om politiets udyktighet
     (Finn Alnæs Gemini 254 1968)
3 
udyktig, evneløs person
; udugelighet
SITATER