tølper
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; tølperen, tølpere 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
tølperen
ubestemt form flertall
tølpere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tø´lpər]
ETYMOLOGI
grunnbetydning 'innbygger i en landsby', etter gammelfransk vilain 'bonde, ubehøvlet person'; via tysk Tölpel, av middelhøytysk törpel, törpere, fra gammelnederlandsk dorpere, avledet av dorp 'landsby', beslektet med torp
BETYDNING OG BRUK
litterært
laban
; lømmel
; slubbert
SITATER
-
for slige tølpere lader han sætte hotellet paa ende?
-
nu var maalet fuldt; hun vilde skille sig ved denne tølper
-
[han var] en tyrannisk tølper
-
en tølper stængte mig som barn nede i gamle Donato’s vinkjelder
-
for en tølper … for en uopdragen grobian jeg er
-
sådan en tølper
-
udisiplinerte tølpere