Det Norske Akademis Ordbok

tøfle

tøfle 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLtøflet, tøflet, tøfling
preteritum
tøflet
perfektum partisipp
tøflet
verbalsubstantiv
tøfling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tø`flə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
til tøffel
BETYDNING OG BRUK
1 
mest muntlig
 gå (som) med tøfler (stilt, men litt subbende)
; tasse
SITATER
  • en gammel husholderske tøflet stilfærdig ind med det forlangte paa et bræt
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 8)
  • han hørte tøflende trin
     (Sigurd Hoel Ingenting 127 1929)
  • han tøflet mot meg i bare underskjorten
     (Axel Jensen Line 36 1959)
2 
gå med subbende (og raske) skritt
SITATER
  • [dere] fik saa travelt med at tøfle af
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 414)
  • den lille næsvise unge, som i sin tid tøflede om med min vrøvlede ven Aas
     (Arne Garborg Trætte Mænd 15 1891)
  • han tøfled avsted, med urimelig lange skridt
     (Hans Aanrud Fortællinger I 158 1923)
  • [hun] tøfler let afsted
     (Olaf Bull Digte 49 1909)