Det Norske Akademis Ordbok

tykke

Likt stavede oppslagsord
tykke 
substantiv
BØYNINGen / et; tykken / tykket
UTTALE[ty`k:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av tykk (adjektiv)
BETYDNING OG BRUK
1 
regn, snø eller skodde som gjør luften tykk og mørk
 | jf. regntykke, snøtykke
SITATER
  • kom et skib under kysten i storm og tykke eller blev siddende fast i isen, saa vidste man nok ombord, at man ingensteds paa kysten traf mere aandsnærværende, uforfædede og ihærdige lodse end Færderlodsene
     (C. Schollert Lodsliv om Færder 1 1884)
  • tykket var tæt, og dertil kom natten med mørke
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 162 1897)
  • solegladet [sprengte] tykken
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 16 1915)
  • baade nat og dag, i taake og tykke, [kan apparatet] varsle naar et skib nærmer sig
     (Øvre Richter Frich Kaperens klør 25 1915)
  • [husene] blev næsten borte i skumringen og i tykken
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 92 1919)
  • luften var endda opfyldt av tykke
     (Gabriel Scott Alkejægeren 236 1933)
  • fokk og tykke omgav oss på alle kanter
     (Tidens Tegn. Lørdagsavisen 1936/6/2/7 Roald Amundsen)
2 
sjelden
 skybanke(r)
; overskyet himmel
SITAT
  • en rift i skyhimlen, når månen et sekund skimtes for at glide ind bag tykket igjen
     (Gabriel Finne To Damer 40 1891)