truen
substantiv
BØYNINGen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tru:`ən]
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til true
BETYDNING OG BRUK
foreldet
det å true
; trussel
SITATER
-
i taus beskuen mildnes hen hans [dvs. dødens] truen(Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,5 385)
-
[jeg] skræmte fangen med mit vrede blik, med fagter og med truen