BETYDNING OG BRUK
1
om person, dyr
som viser tross
; som ikke vil adlyde
; gjenstridig
SITATER
-
en gammel trodsig buk
-
et trodsigt barn
-
han kunde aldrig få greie på henne, tråssig og sky som hun var
-
[han] havde siddet tvær og trodsig
2
om uttrykk, holdning
som vitner om tross, gjenstridighet,
uvilje
SITATER
-
[han] blev stående op efter dørkarmen, – ikke uden et trodsigt udtryk og med begge hænder i lommen
-
et trodsigt blink i øjet
-
der [kom] en trodsig glød i hendes øie
-
[han] saa trodsig smilende ret frem for sig(Amalie Skram Samlede Værker II 504)
-
hun saa paa Erlend, bak hans trodsige mine, at han brændte av skam
-
hun stirret trossig tilbake
3
som ikke lar seg mestre, kontrollere
; vill
; voldsom
SITATER
-
trodsige bølger(Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 72)
-
to skotske bjergstrømme ere ikke trodsigere end to menneskers stridige luner
-
et damehoved med uredt, trodsigt sort haar
-
hvor dit tætte krøllede hår runder sig trodsigt om nakken
-
trossig vender [hun] det subdominatiske f-moll til f-dur(Dag Østerberg Brahms LBK 2003)
4
sjelden
som rager høyt, fremstår som mektig, dominerende
SITATER
-
nærved [Fanaråken er] alt hvidt, sort, trodsigt, tindet
-
den ene arm [på furuen var] udstrakt saa vreden, knudret og trodsig som nogensinde
-
10–stavelsesverset [er] egnet til at bære en trodsig lidenskabelighet eller de særeste mollstemninger
-
den høie barm, der var sunket litt fra det trodsige brysthvælv
-
det slanke spiret på Bragernes nye kirke som struttet trossig til himmels