Det Norske Akademis Ordbok

trine

trine 
verb
BØYNINGtrinet, trinet, trining
UTTALE[tri:`nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
beslektet med tre (verb); se også trinn (substantiv)
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært eller arkaiserende
 gå, tre (med rolige, verdige, faste skritt)
; skride
SITATER
  • konge! trin hen til frihedens altar i granernes skov
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 13)
  • kongen i hallen tren
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 402)
  • han trinede rolig, langsomt nedover trappetrinene
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 244 1900)
  • [Bjørn] blev helst sittende … fra han tren ind i stuen og til han skulde iseng
     (Sigrid Undset Kransen 67 1920)
  • [han] tren frem med hevet panne
     (Gabriel Scott Sommeren 207 1941)
  • i en dommer og en ridder triner Oslo frem igjen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 249)
  • han trådte ikke, han trén, som en blanding av mannequin og revykonferansier
     (Agnar Mykle Lasso rundt fru Luna 286 1954)
1.1 
gå, tre, stige (ut, inn)
SITATER
2 
foreldet
 foreta dansetrinn
 | jf. tre
SITATER