Det Norske Akademis Ordbok

totning

totning 
substantiv
BØYNINGen; totningen, totninger
UTTALE[to:`tniŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av stedsnavnet Toten med suffikset -ning
BETYDNING OG BRUK
1 
person som bor i og/eller er fra Toten i Innlandet fylke (Oppland)
 | jf. villtotning
SITAT
  • en diger totning
     (Espen Haavardsholm Grip dagen 9 1973)
1.1 
overført, med henspilling på uttrykket Skitt i Norge, leve Toten; se skitt
 trangsynt person
SITAT
  • Castberg som er blit en blære av en politisk totning vilde ikke «reise nogen bevægelse» om den sak
     (Knut Hamsuns brev IV 148)
2 
muntlig
 totendialekt
SITATER
  • Knud Knudsen Den landsgyldige norske uttale 99 1876
  • det er [tanten min] som sier at jeg ikke får snakke totning. Jeg kan ikke lære det bymålet, jeg
     (Sofie Aubert Lindbæk Nye tomter 15 1950)
  • jeg følte at jeg måtte markere at jeg snakket totning, og pratet bredt som bare det
     (Dagsavisen 04.09.2003/6)