toppe
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; toppen, topper 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
toppen
ubestemt form flertall
topper
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[tå`p:ə]
BETYDNING OG BRUK
dialektalt
hane
SITATER
-
der var engang en tuppe og en toppe, som gik ud paa ageren og spændte og sparkede og plukkede
-
det er ikke godt at stoppe, hvor der hverken er hund eller toppe
-
jf.
-
om et bittelite halvt år så får du en ny stor Abc med toppe i, som galer, så det gnæller, straks du har læst den ut!