tinte
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; tinten, tinter 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
tinten
ubestemt form flertall
tinter
UTTALE[ti`ntə]
BETYDNING OG BRUK
litterært, foreldet
fargetone
; nyanse
; fargeskjær
| jf. rosentinte, sottinte
SITATER
-
alle slags tinter af gråt
-
landskabet fremviser et chaos af skidne tinter
-
urernes blaagraa tinter
-
den dæmrende skumringstime med tinten af det begyndende maaneskin