tilkommende
substantiv
BØYNINGet 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
substantivert presens partisipp av tilkomme
BETYDNING OG BRUK
nå sjelden
beløp, vederlag e.l. som man har krav på
| jf. tilgodehavende
SITATER
-
creditor havde erhvervet sig høiesteretsdom for sit tilkommende(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 415)
-
[det er] altid slemt naar vertindens tilkommende blir over fjorten dage gammelt
-
jf.du [kullbrenneren] er jo den vise præst og den sande profet, som kan forutsige tilkommende ting