tettsluttet - Det Norske Akademis ordbok

tettsluttet

adjektiv

BØYNINGtettsluttede

flertall

tettsluttede

FULL BOKMÅLSNORM

ETYMOLOGI

annet ledd perfektum partisipp av slutte

BETYDNING OG BRUK

tett sammensluttet

| jf. slutte

SITATER

[han] går med meget tætsluttede ben

(Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 340)
en liden tætsluttet kreds

(Henrik Ibsen Samfundets støtter 43 1877)
i samlet, tætsluttet flok

(Hans E. Kinck Ungt folk 41 1924)

tettsluttende

| jf. slutte

SITAT

han laa der paa det ene knæ i den tætsluttede khakidragt

(Øvre Richter Frich Den røde taake 125 1914)

tettbygd

SITAT

3.1

tett og fast

; konsentrert

SITAT