Det Norske Akademis Ordbok

tange

tange 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; tangen, tanger
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
tangen
ubestemt form flertall
tanger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ta`ŋ:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt tangi; beslektet med tagg, takk
BETYDNING OG BRUK
1 
lav, smal odde, landtunge
SITATER
  • lige søndenfor byen [Arendal] ligger den østre tange af Hiisøen
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 312)
  • en skovkrandst tange
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 544)
  • jeg hører klokken ringe op fra kirken udpå tangen!
     (Henrik Ibsen Digte 120 1875)
  • fremskydende tanger
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker III 24)
  • en tange ut i bukten
     (Gabriel Scott Sommeren 51 1941)
  • Bogstad … ligger på en tange på østsiden av Bogstadvannet
     (Oslo byleksikon (2010) 91)
2 
spiss ende av kniv, fil e.l. som stikker inn i skaftet
 | jf. bladtange, raspetange
SITATER
2.1 
snekkerfag
 stålstykke på høveljern som regulerer tykkelsen på sponene