syllabus
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; syllabusen, syllabi 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
syllabusen
ubestemt form flertall
syllabi
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[sy´l:abus]
ETYMOLOGI
via latin syllabus, fra gresk syllabos, av uviss
opprinnelse
BETYDNING OG BRUK
kirkevesen, især om katolske forhold
liste, fortegnelse, særlig over kjetterier
SITAT
-
1864 havde Pius den niende udsendt den saakaldte «Syllabus», hvori han hævdede og præciserede den middelalderske opfatning af kirkens overherredømme over staten